Din ACN telefonsvarer giver dig mulighed for at:
- Indtale flere personlige velkomsthilsener og ikke-til-stede meddelelser
- Høre dine meddelelser
- Vælge mellem danske eller engelske indstillingsmuligheder
- Sende telefonmeddelelser til andre brugere af ACNs telefonsvarer, og få en besked når dine meddelelser er blevet aflyttet
- Modtag en SMS når du har meddelelser på telefonsvareren
Adgang til din telefonsvarer:
Når du har indstillet din telefonsvarer skal du bare ringe til 28 18 40 00 fra din mobiltelefon for at aflytte og håndtere dine beskeder.
Hvis du vil aflytte din telefonsvarer fra en anden telefon (fastnet eller mobil) skal du ringe til dit eget mobilnummer. Afbryd velkomsthilsenen ved at taste (*) efterfulgt af PIN-koden til din telefonsvarer. Du kan nu aflytte dine meddelelser.
Når du er i udlandet er nummeret til telefonsvareren +45 28 18 40 00. Du kan kun ringe fra din egen mobiltelefon og prisen for opkaldet er almindelig roamingtakst.
Et godt tip! Det er en god ide at gemme nummeret til telefonsvareren i et internationalt format i din mobiltelefon - så kan du altid ringe til telefonsvareren nemt og hurtigt både når du er i Danmark og i udlandet. Det internationale format er +45 28 18 40 00.
Indstilling af din telefonsvarer
Dit ACN SIM-kort er blevet sendt til dig, og din telefonsvarer er allerede aktiveret. Folk der ringer til dig kan indtale en meddelelse, hvis du ikke besvarer opkaldet, hvis telefonen er slukket eller udenfor rækkevidde. Du kan også vælge, hvordan dine meddelelser skal håndteres når du har travlt.
Du indstiller din telefonsvarer ved at ringe 28 18 40 00 fra din egen mobiltelefon i Danmark. Du vil blive bedt om at indtaste din PIN-kode og at indstille flere personlige velkomsthilsener mv.
Klik her for at få et overblik over ACNs telefonsvarer menumuligheder.
Bemærk! Telefonnummeret til din telefonsvarer, (+45) 28 18 40 00, er allerede indkodet i din mobiltelefons hukommelse. Bemærk venligst at du skal ringe fra din egen mobiltelefon første gang du ringer til din telefonsvarer. Ellers får du ikke adgang til at vælge password og indtale din personlige velkomsthilsen.
Indstilling af PIN-kode:
Din PIN-kode bør være nem at huske, og skal bestå af mindst 4 tal. Koden giver dig adgang til din telefonsvarer, når du ringer fra en anden telefon eller er udenfor Danmark.
Et godt tip! Brug PIN-koden til din mobiltelefon.
Du kan ændre din PIN-kode når som helst under indstillinger i menuen til telefonsvarersystemet.
Indstilling af din hilsen:
Når du har indtastet din PIN-kode, vil du blive bedt om at indtale din personlige velkomsthilsen. Det er muligt at optage og gemme op til 3 forskellige velkomsthilsener. Hvis du vælger vores standard velkomsthilsen, vil folk der ringer til dig høre følgende:
‘Denne telefonsvarer tilhører <navn>. Dit opkald kan ikke besvares lige nu. Men du er velkommen til at lægge en besked med dit navn og telefonnummer’.
Hvis du modtager et opkald fra et internationalt nummer vil den engelske velkomsthilsen blive afspillet. Du kan også vælge at optage en velkomsthilsen ved at ændre sproget på telefonsvareren til engelsk.
Guide til din telefonsvarer
Hovedmenu
Når du ringer til din telefonsvarer, og der ikke er nye eller gamle beskeder, vil du automatisk blive dirigeret til hovedmenuen. Du kan altid komme tilbage til hovedmenuen ved at taste *.
Et godt tip! Brug din telefonsvarer sådan her:
- Tryk 0 for yderligere hjælp
- Tryk * for at gå tilbage til den sidste menu
- Tryk # for at afslutte
Det følgende er en kort beskrivelse af de mest anvendelige funktioner i dit ACN telefonsvarersystem. Klik her for en fuldstændig guide til telefonsvarermenuens struktur og hvordan du kommer rundt i systemet.
Aflytte meddelelser
Når du ringer til din telefonsvarer vil du altid få oplyst hvor mange meddelelser du har modtaget. Du vil kunne aflytte meddelelserne en efter en. Den seneste meddelelse aflyttes først.
Du kan vælge at slette eller gemme meddelelserne. Du har også mulighed for enten at ringe direkte til den person, som har lagt en meddelelse, eller du kan videresende meddelelsen til en anden ACN Mobile abonnent.
Dine meddelelser bliver gemt i 5 dage.
Videresendelse af meddelelser
Du kan videresende en meddelelse til en anden persons telefonsvarer enten ved at sende den oprindelige meddelelse eller ved at tilføje din egen kommentar.
Besvar meddelelse fra afsender
Når du har aflyttet en meddelelse, kan du vælge at besvare den direkte ved at indtale en besked på afsenderens telefonsvarer. Denne service er kun mulig hvis begge brugere er abonnenter hos ACN Mobile eller Telia.
Ændring af velkomsthilsen
Det er muligt at optage og gemme op til 3 forskellige velkomsthilsener. Husk at aktivere det rigtige sprog, før du optager din hilsen. Du kan vælge hvilken hilsen der skal aktiveres i menumuligheder.
Besked
Du kan vælge hvilken type besked du ønsker at modtage når nogen har indtalt en meddelelse:
SMS: Du vil modtage en SMS, der viser nummeret til den der har ringet.
Ring tilbage: Telefonsvareren ringer automatisk til dig, når du har fået en ny meddelelse. Samtalen takseres efter de almindelige ACN-2-ACN priser.
Almindelig SMS: Du vil modtage en SMS, der fortæller at du har fået en eller flere meddelelser.
Ikon: Du vil modtage en meddelelse i dit display, der giver dig mulighed for at ringe direkte til din telefonsvarer.
Vis numre på ubesvarede opkald
Med denne mulighed vil du altid få besked, når nogen har forsøgt at ringe til dig, også selvom de ikke indtalte en meddelelse. SMS-beskeden vil vise telefonnummer, dato og tidspunkt for opringningen.